Skarlagens-feber (scarlatina)

og bakteriel halsbetændelse

Skarlagensfeber indledes i de fleste tilfælde af halsbetændelse. Sygdommen har et karakteristisk udslæt. Den skyldes en speciel stamme af streptokokbakterier. Streptokokker kan også give halsbetændelse uden udslæt.

Smitteforhold

Smitten spredes gennem luften. Der forekommer smitte fra raske smittebærere.

Symptomer

Den bakterielle halsbetændelse skyldes ofte streptokokker. Symptomerne er feber, synkesmerter, belægninger på mandlerne og påvirket almentilstand. Der er hævede og ømme lymfeknuder opadtil på siden af halsen. Ved bakteriel halsbetændelse er der almindeligvis kraftigere symptomer end ved virushalsbetændelse. Når skarlagensfeber begynder som halsbetændelse, fremkommer udslættet et par dage efter halsbetændelsen. Udslættet begynder på maven og breder sig derefter over hele kroppen, af og til også til hals, arme og ben. Ansigtet kan være blussende og tungen rød. Udslættet viser sig som knappenålsstore, røde pletter, der oftest sidder så tæt, at huden får et ensartet skarlagensrødt udseende. Huden virker ru. Uden behandling bleger udslættet af i løbet af 1 uge. 1-2 uger efter udslættet er begyndt, kan huden skalle af på hænder og fødder. Man kan ikke få skarlagensfeber mere end én gang, men samme slags bakterie kan senere give infektion uden udslæt, fx halsbetændelse.

Behandling

Streptokokhalsbetændelse og skarlagensfeber behandles med penicillin i 10 dage. Denne behandling gør barnet smittefrit efter 2 dage.